Bliv en del af Indkøbsafdelingen i Wrist Ship Supply
Mission
Har du passion for indkøb og leverandørkontakt? Ønsker du at blive en del af indkøbsafdelingen hos verdens førende leverandør til skibs- og offshore-industrien? Så er det dig, vi søger til vores kontor i Nørresundby.
I rollen som vores nye Indkøbsassistent kan du se frem til et fagligt udfordrende job inden for en global virksomhed med en ambitiøs vækststrategi. Vores arbejdsmiljø er positivt, uformelt og internationalt præget og du bliver en del af et stærkt team, hvor vi hver dag stræber efter at være de bedste inden for vores område.
Bliv en del af vores
indkøbsteam i Nørresundby
Dit overordnede fokus vil være på skaffevareindkøb og ansvarsområdet vil dækkke
vare identificering, indkøb af BTO varer, indhentning af pristilbud fra
leverandører, håndtering af fakturaer, returordre samt dagligt samarbejde på
tværs af organisationen.
Mere specifikt vil dine daglige opgaver være:
- Tilsikre at kunden får den vare de efterspørger – det vi i daglig tale kalder ”code cracking”
- Indkøb af skaffevarer og sikre de kommer frem til kunden til tiden
- Fakturagodkendelse - herunder kommunikation med danske og udenlandske leverandører samt intern koordinering med relevante afdelinger
- Tilsikre overensstemmelse imellem ordre i systemet og ordrebekræftelse modtaget fra leverandør
- Håndtering af returordre samt kreditnotaer
- Diverse opdatering i systemerne samt andre adhoc opgaver indenfor området
Profile
Lidt om dig
Din teoretiske baggrund er
ikke afgørende, men vi forestiller os at du kommer med nogle års erfaring
indenfor området og har en naturlig interesse indenfor indkøb, en positiv tilgang til opgaverne og er
nysgerrig efter at lære mere.
Du sætter en ære i at overholde deadlines, arbejder struktureret og sikre kvalitet i det du leverer. Du udviser et højt engagement og tager gerne ansvar – ikke kun for egne opgaver, men også for at I som team kommer i mål. Du bidrager positivt til den gode stemning og det er naturligt for dig at arbejde både selvstændigt og i samspil med dine kollegaer.
Det er endvidere en forudsætning, at du behersker både dansk og engelsk i skrift og tale.
Vi tilbyder mere end bare et job
Hos Wrist ønsker vi at være de bedste til det vi gør, og alt, hvad vi foretager os, bygger på vores værdier: ”Winning Attitude, Customer Orientation og Getting it Done”. Vi tror på at fremme en samarbejdskultur og give vores kolleger mulighed for at gøre en forskel. Du bliver en del af et miljø, hvor engagement og arbejdsglæde går hånd i hånd med professionalisme og personlig udvikling.
Vi tilbyder fleksible arbejdstider og en række medarbejderfordele, herunder en sund kantine, take away, gratis frugt og fitnessfaciliteter. Wrist støtter lokale elitesportsgrene og tilbyder billetter til hjemmekampe og derudover har vi en aktiv personaleforening, som inviterer til forskellige fællesaktiviteter i løbet af året. Du kan desuden forvente gratis parkering og adgang til Clever-ladestandere til elbiler.
Vil du være en del af Wrist?
Hvis dette lyder som noget for dig, så send dit CV
og ansøgning via “Apply”-knappen. Vi ønsker at besætte stillingen hurtigst
muligt og vil løbende indkalde kandidater til samtale, så tøv ikke med at sende
din ansøgning og dit CV.
Opstart er snarest muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Branch Manager, Lars Madsen på lm@wrist.com eller tlf. +45 4070 7227
Vi glæder os til at få dig med i teamet!
Hos Wrist arbejder vi målrettet på at skabe en inkluderende kultur, hvor alle føler sig set, værdsat og respekteret
Som global virksomhed ønsker vi at afspejle de samfund, vi er en del af, fordi vi tror på, at vores styrke ligger i de mange forskellige perspektiver, erfaringer og unikke bidrag, som hver enkelt medarbejder bringer med sig. Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at ansøge og vi er engagerede i at sikre en rekrutteringsproces, der er inkluderende, retfærdig og præget af respekt. Når vi fremmer en omfavnende arbejdskultur med fokus på fællesskab og tilhørsforhold, skaber vi grundlaget for stærkt samarbejde og fælles succes.


