HR Studentermedhjælper

  • Fixed-term contract
  • Part-time
  • Experience: no preference
  • Bachelor degree
  • People

Er du i gang med en videregående uddannelse og har du lyst til at dykke ned i HRs mange aspekter?


Mission

Så har du nu chancen for at blive en del af en global virksomhed, der er førende inden for skibs- og offshore-leverancer. Vi leder efter en engageret og passioneret studentermedhjælper, som ønsker at bidrage til vores HR-afdeling. Denne rolle giver dig mulighed for at opnå praktisk erfaring inden for HR og blive en del af en global virksomhed med afdelinger rundt om i hele verden.

Bliv en del af vores HR-afdeling i Nørresundby

Som studentermedhjælper bliver du en del af vores HR-afdeling på hovedkontoret i Nørresundby. Du bliver en del af et dynamisk og inspirerende team, hvor der også er andre studentermedhjælpere. Vi arbejder alle for at skabe et positivt arbejdsmiljø med arbejdsglæde og udvikling i centrum.

Arbejdstiden ligger mellem 15–22 timer om ugen, og vi er fleksible i forhold til dit studie. Det endelige timeantal kan derfor tilpasses og variere fra uge til uge.

HR-palettens mange facetter 

I denne stilling vil du få muligheden for at udforske og arbejde med mange forskellige opgaver relateret til HR-området og dets mange facetter. Du vil få erfaring med alt fra administrative opgaver til koordinering og udarbejdelse af intern kommunikation. Dine primære ansvarsområder vil omfatte support og assistance i forbindelse med HR-driftsopgaver.

Mere specifikt vil dine ansvarsopgaver være:

  • Vedligeholdelse og opdatering af medarbejder- og organisationsdata i vores globale HR-systemer
  • Support til den daglige drift i Global HR Operations, herunder besvarelse af henvendelser fra både Danmark og vores internationale kontorer
  • Bidrage til implementeringen af et nyt HR-system, inkl. ad hoc-opgaver og systemopsætning
  • Udarbejdelse af HR-dokumenter, kontrakter og guidelines
  • Administrativ støtte i rekrutteringsprocessen (ansættelser, fratrædelser m.m.)
  • Support i forbindelse med planlægning og deltagelse på karrieremesser
  • Indsamle, strukturere og kvalitetssikre HR-data til interne analyser og rapporter
  • Løse diverse ad hoc-opgaver på tværs af HR f.eks. i forbindelse med projekter, events og deadlines

Profile

Kvalifikationer og krav

Vi forestiller os, at du enten er godt i gang med din bachelor eller netop er startet på din kandidatuddannelse. Du studerer muligvis noget inden for kommunikation, HA, organisation og ledelse eller en lignende uddannelse. Det vigtigste er, at du brænder for HR-området og har en oprigtig interesse i at beskæftige dig med dets mange facetter.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Er struktureret, detaljeorienteret og god til at holde overblik
  • Trives med administrative opgaver og har flair for digitale systemer
  • Behersker engelsk flydende både skriftligt og mundtligt
  • Er analytisk, omstillingsparat og proaktiv i din arbejdsform
  • Kommunikerer klart og serviceminded – især skriftligt
  • Kan håndtere flere opgaver samtidigt og trives i et internationalt miljø
  • Har gerne solide Excel-kompetencer (et ønske, ikke et krav)

Din personlighed er vigtig for os 

Som person er du proaktiv, troværdig og ikke bange for at kaste dig ud i nye og måske ukendte udfordringer. Du trives i et miljø med højt tempo og formår at jonglere med flere opgaver samtidigt. Det er vigtigt, at det falder naturligt for dig at opbygge, støtte og pleje relationer, da dette er afgørende for at lykkes i denne stilling.

Hos Wrist arbejder vi målrettet på at skabe en inkluderende kultur, hvor alle føler sig set, værdsat og respekteret.

Som global virksomhed ønsker vi at afspejle de samfund, vi er en del af, fordi vi tror på, at vores styrke ligger i de mange forskellige perspektiver, erfaringer og unikke bidrag, som hver enkelt medarbejder bringer med sig. Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at ansøge og vi er engagerede i at sikre en rekrutteringsproces, der er inkluderende, retfærdig og præget af respekt. Når vi fremmer en omfavnende arbejdskultur med fokus på fællesskab og tilhørsforhold, skaber vi grundlaget for stærkt samarbejde og fælles succes.

Vi tilbyder mere end bare et job

Hos Wrist ønsker vi at være de bedste til det, vi gør, og alt, hvad vi foretager os, bygger på vores værdier: ”Winning Attitude, Customer Orientation og Getting it Done”. Vi tror på at fremme en samarbejdskultur og give vores kolleger mulighed for at gøre en forskel. Du bliver en del af et miljø, hvor engagement og arbejdsglæde går hånd i hånd med professionalisme og personlig udvikling.

Vi tilbyder fleksible arbejdstider og en række medarbejderfordele, herunder en sund kantine, take away, gratis frugt og fitnessfaciliteter. Wrist støtter lokale elitesportsgrene og tilbyder billetter til hjemmekampe og derudover har vi en aktiv personaleforening, som inviterer til forskellige fællesaktiviteter i løbet af året. Du kan desuden forvente gratis parkering og adgang til Clever-ladestandere til elbiler. 

Vil du være en del af Wrist?

Så send os din ansøgning samt dit CV via ”Ansøg” knappen. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Lisa Jensen, Head of HRIS på evll@wrist.com eller tlf. +4524984553.

Tiltrædelse sker snarest muligt