ERP Project Manager – Nørresundby

  • Permanent contract
  • Full-time
  • At least 5 years of experience (Senior level)
  • Bachelor degree
  • IT

Bliv ansvarlig for at drive strategiske projekter og sikre sammenhæng mellem IT og forretningen


Mission

Wrist Group står overfor at skulle udskifte det nuværende ERP system med en ny cloud baseret platform. Vi har valgt Microsoft Dynamics 365 Finance & Supply Chain Management som en del af denne platform og søger nu en erfaren projektleder til vores PMO afdeling i Digital Transformation, som kan stå i spidsen for implementeringen dette!

Bliv en del af vores PMO afdeling i Digital Transformation 
Som vores nye ERP Project Manager får du en central rolle i at forme hvordan vi bedst styrer vores projekter og dermed gøre en betydelig forskel – både for vores kolleger og markedet vi befinder os i. Du involveres i konkrete migreringsopgaver og får samtidig muligheden for at sætte dit eget præg på de næste skridt i vores ERP-rejse, hvor vi skal migrere fra vores nuværende AX2012 hen mod en Microsoft F&O og Supply Chain i skyen.

Du bliver en del af en global organisation, der er verdensledende inden for skibs- og offshore-leverancer og befinder sig midt i en spændende digitaliseringsrejse. Efter en vellykket migrering fra AX3.0 til AX2012 over de seneste år, står vi nu over for næste skridt i forhold til at forme fremtiden for Wrist Groups ERP-løsning. Vores mål er at sikre, at alle forretningsenheder har et ERP-system, der ikke blot opfylder deres behov, men også er skalerbart og klar til at integrere nye afdelinger.

Strategisk ERP Project Manager
Som ERP Project Manager bliver du ansvarlig for at drive strategiske projekter og sikre sammenhæng mellem IT og forretningen. Du bidrager til ERP-integration, projektledelse og udvikling af effektive arbejdsmetoder på tværs af organisationen.

Mere specifikt vil dine ansvarsområder være:

  • Ledelse og koordinering af den tekniske leverance af projekter fra idéfase til overlevering til drift
  • Styring af tværgående teams bestående af både IT og forretning
  • Udvikling af koncepter for ERP-integration af nye selskaber
  • Tæt samarbejde med alle niveauer i organisationen
  • Proaktiv håndtering af projektforhindringer og risici, før de eskalerer
  • I tæt samarbejde med dine projektlederkolleger koordinere og udvikle en projekthåndbog, der sikrer ensartet projektledelse på tværs af Group Digital

Profile

Forretningsorienteret projektleder med erfaring indenfor ERP
Vi forventer at du besidder relevant erfaring med projektledelse af ERP-projekter, herunder minimum 3 års erfaring fra en tilsvarende rolle.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • Er forretningsorienteret og har god forståelse for de klassiske end-2-end processer – gerne inden for Wholesale og Distribution
  • Har konkret erfaring med migrering af ERP-systemer – gerne i større virksomheder og gerne af Microsoft løsninger
  • Har et skarpt øje for detaljer samt en interesse i at give og søge sparring med kollegaer
  • Er stærk i tydelig kommunikation og kan tilpasse dit budskab til alle niveauer i organisationen
  • Er en rollemodel og evner aktivt at fremme en kultur, hvor feedback og refleksion ses som centrale drivkræfter for forbedring og innovation
  • Kommunikerer flydende på engelsk, både skriftligt og mundtligt


Vi tilbyder mere end bare et job
Hos Wrist ønsker vi at være de bedste til det vi gør, og alt, hvad vi foretager os, bygger på vores værdier: ”Winning Attitude, Customer Orientation og Getting it Done”. Vi tror på at fremme en samarbejdskultur og give vores kolleger mulighed for at gøre en forskel. Du bliver en del af et miljø, hvor engagement og arbejdsglæde går hånd i hånd med professionalisme og personlig udvikling.

Vi tilbyder fleksible arbejdstider og en række medarbejderfordele, herunder en sund kantine, take away, gratis frugt og fitnessfaciliteter. Wrist støtter lokale elitesportsgrene og tilbyder billetter til hjemmekampe og derudover har vi en aktiv personaleforening, som inviterer til forskellige fællesaktiviteter i løbet af året. Du kan desuden forvente gratis parkering og adgang til Clever-ladestandere til elbiler.

Hos Wrist arbejder vi målrettet på at skabe en inkluderende kultur, hvor alle føler sig set, værdsat og respekteret
Som global virksomhed ønsker vi at afspejle de samfund, vi er en del af, fordi vi tror på, at vores styrke ligger i de mange forskellige perspektiver, erfaringer og unikke bidrag, som hver enkelt medarbejder bringer med sig. Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at ansøge og vi er engagerede i at sikre en rekrutteringsproces, der er inkluderende, retfærdig og præget af respekt. Når vi fremmer en omfavnende arbejdskultur med fokus på fællesskab og tilhørsforhold, skaber vi grundlaget for stærkt samarbejde og fælles succes.

Vil du være en del af Wrist?
Så send os din ansøgning samt dit CV via ”Ansøg” knappen hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kim Hanmark, PMO Manager, på kiha@wrist.com">kiha@wrist.com eller tlf. +4542909175

Tiltrædelse er 1. april 2026 ellers snarest muligt.