Mission
Er du studerende og på udkig efter et studiejob, hvor du kan udfordre dig selv og udvikle dine kompetencer i et internationalt miljø? Hos Wrist Ship Supply får du chancen for at blive en del af vores Procurement Excellence-team i Group Procurement. Som studentermedhjælper bliver du en aktiv medspiller i arbejdet med at udvikle og standardisere virksomhedens globale strategiske sourcingprocesser – og dermed få indsigt i, hvordan procurement skaber værdi på tværs af en international organisation.
Du bliver en del af et team på 16, hvoraf 7 af dine kolleger har base i Nørresundby. Teamet driver udvikling, implementering og vedligeholdelse af best practice-procedurer, automation & offshoring, digitale indkøbsværktøjer, træning samt styring af både kortere og længerevarende projektforløb. Teamet er præget af nysgerrighed og en innovativ tilgang til opgaverne, og vi arbejder tæt sammen i et positivt og uformelt miljø med en god stemning, hvor alles idéer og bidrag tæller.
Arbejdstiden for denne stilling er ca. 15-20 timer om ugen. Vi er fleksible, og det endelige timeantal kan tilpasses og variere for at imødekomme dit studie.
Dine primære arbejdsopgaver bliver at arbejde tæt sammen med Procurement Excellence-kolleger, herunder i tværorganisatorisk samarbejde med Global og Regional Procurement om opgaver inden for:
-
Digitalisering: Administration af eSourcing-platformen samt øvrige systemværktøjer
-
Standardisering: Udarbejdelse af SOP’er, vejledninger og skabeloner
-
Procesforbedringer: Bidrage til system- og procesforbedringer samt digitale transformationer
-
Kommunikation og træning: Lancering af optimeringer og videndeling med den bredere organisation, herunder opfølgning og sikring af compliance
Profil
Lidt om dig
Vi forestiller os, at du er i gang med en relevant videregående uddannelse, hvor du er omkring halvvejs inde i din studietid – eksempelvis inden for Erhvervsøkonomi, Supply Chain Management, Økonomi, IT Management, Forretningssystemer, Strategisk Indkøb (valgfagsorienteret) eller lignende. Vigtigst er det, at du brænder for at tage ansvar og deltage proaktivt i at forandre og optimere arbejdsmetoder. Du arbejder struktureret og selvstændigt med opgaverne og er god til at tilegne dig ny viden – og tilmed omsætte den til materiale, der indgår i lanceringen af nye, optimerede tiltag. Kendskab til procurement-processer og digitale indkøbsværktøjer er en fordel, men ikke et krav. Som person har du et stort drive, er udadvendt og positivt indstillet, og det falder dig naturligt at indgå i samarbejde og skabe gode relationer på tværs af afdelinger og funktionsområder. Du formår desuden at planlægge og eksekvere selvstændige opgaver samt kommunikere med en bred skare af interessenter – globalt og på tværs af forretningsenheder. Det er afgørende, at du behersker flydende engelsk, både skriftligt og mundtligt, da sproget anvendes i det daglige samarbejde på tværs af organisationen.
Vi tilbyder mere end bare et job
Vi tilbyder et arbejdsmiljø, der er ideelt for din udvikling både personligt og fagligt og som kan bidrage til din løbende læring og fremtidige karrierevalg. Der er mulighed for at blive en del af et Student Community – et netværk for andre studerende hos Wrist. Derudover tilbydes en god medarbejderkantine, fitness, take-away, frugtordning samt fællesaktiviteter som DHL-stafet, padel, badminton og brætspilsarrangementer. Wrist er sponsor for diverse sportsklubber og tilbyder derfor også et begrænset antal billetter til hjemmekampe for hhv. Aalborg Håndbold og AaB.
Vil du være en del af Wrist?
Lyder dette som noget for dig, så skynd dig at klikke på knappen “Ansøg” og send din ansøgning samt dit CV til os. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, så snart vi finder det rette match. Ansøgningsfristen er den 30. september 2025. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Louise Teilberg Jensen, Procurement Excellence Manager, på lote@wrist.com eller tlf. +45 49 40 96 13.