Luftfragtsspeditør til Wrist Marine Logistics, Nørresundby

  • Permanent kontrakt
  • Fuldtid
  • Erfaring: ingen præference
  • Kort videregående uddannelse (2 år)
  • Logistics

Vil du være en del af et stærkt team med fokus på globale transportløsninger


Mission

Wrist Marine Logistics oplever vækst og søger derfor en ny erfaren kollega til teamet i Nørresundby. Brænder du for spedition og stærke kunderelationer og ønsker at få ansvaret for egne kunder hos verdens førende leverandør inden for skibs- og offshoreindustrien, så har du nu muligheden for at blive en del af et dynamisk team, hvor din indsats gør en forskel fra dag ét.

Wrist Marine Logistics er logistikafdelingen i den bredere Wrist koncern og leverer verdensførende service, der omfatter spedition af reservedele til skibe, end-to-end-løsninger og projektgods samt koordinering af komplekse operationer, herunder specialtransport.

Fokus på kundernes transportbehov
Som vores nye speditør bliver du en del af et dedikeret team, hvor vores daglige fokus er kundernes transportbehov – oftest indenfor luftfragt, men også kurer, sø- og landevejstransport. Du vil få base på vores kontor i Nørresundby og have ansvaret for egen kundeportefølje. Dit fokus vil være at skabe og vedligeholde langvarige relationer og sammen med kunderne finde de rigtige transportløsninger globalt.

Transportbehovene ændrer sig i et hastigt tempo og der opstår uforudsete udfordringer, så omhyggelig planlægning sammenholdt med høj agilitet er en vigtig del af jobbet. Du vil i samarbejde med kolleger på tværs af lokationer og afdelinger endvidere bidrage aktivt til at optimere transportplanlægningen.

Mere specifikt vil dine opgaver være:

  • Håndtering af alle transportforsendelser for egen kundeportefølje, som du er i direkte og daglig kontakt med
  • Løbende kontakt til leverandører for at sikre, at vi har de optimale løsninger til kunderne
  • Identificere og håndtere potentielle risici i forbindelse med forsendelser

Profil

Dit bidrag til Wrist Marine Logistics
Din teoretiske baggrund er indenfor speditør eller shipping – helst indenfor luftfragt og suppleret med minimum 3 års erfaring fra en lignende stilling.

Vi forestiller os endvidere, at du:

  • Brænder for god kundeservice og sætter kundens behov i fokus
  • Er engageret og bidrager med en positiv indstilling både ud imod kunderne og internt i teamet
  • Motiveres af et dynamisk arbejdsmiljø og udviser fleksibilitet og struktur, når tingene går hurtigt og opgaverne haster
  • Arbejder effektivt både selvstændigt og i samspil med dine kolleger, hvor et godt samarbejde er vigtigt
  • Behersker engelsk i både skrift og tale

Vi opererer globalt i en branche der er igang 24/7 og det er derfor en forsætning at du kan indgå i en vagtordning hver 8. uge, hvor der ligeledes skal påregnes weekendarbejde – dette udføres dog fra hjemmekontor. 

Vi tilbyder mere end bare et job
Hos Wrist ønsker vi at være de bedste til det vi gør, og alt, hvad vi foretager os, bygger på vores værdier: ”Winning Attitude, Customer Orientation og Getting it Done”. Vi tror på at fremme en samarbejdskultur og give vores kolleger mulighed for at gøre en forskel. Du bliver en del af et miljø, hvor engagement og arbejdsglæde går hånd i hånd med professionalisme og personlig udvikling.

Vi tilbyder fleksible arbejdstider og en række medarbejderfordele, herunder en sund kantine, take away, gratis frugt og fitnessfaciliteter. Wrist støtter lokale elitesportsgrene og tilbyder billetter til hjemmekampe og derudover har vi en aktiv personaleforening, som inviterer til forskellige fællesaktiviteter i løbet af året. Du kan desuden forvente gratis parkering og adgang til Clever-ladestandere til elbiler. 

Hos Wrist arbejder vi målrettet på at skabe en inkluderende kultur, hvor alle føler sig set, værdsat og respekteret.Som global virksomhed ønsker vi at afspejle de samfund, vi er en del af, fordi vi tror på, at vores styrke ligger i de mange forskellige perspektiver, erfaringer og unikke bidrag, som hver enkelt medarbejder bringer med sig. Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at ansøge og vi er engagerede i at sikre en rekrutteringsproces, der er inkluderende, retfærdig og præget af respekt. Når vi fremmer en omfavnende arbejdskultur med fokus på fællesskab og tilhørsforhold, skaber vi grundlaget for stærkt samarbejde og fælles succes.

Vil du være en del af Wrist?
Så send os din ansøgning samt dit CV via ”Ansøg” knappen hurtigst muligt og senest den 18. marts 2026. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Elizabeth Laustsen, General Manager på ella@wrist.com eller tlf. +45 3163 1131

Tiltrædelse er snarest muligt. 

Kompetencer

spedition
kundeservice
engageret
fleksibilitet