Vicevært med teknisk baggrund, Nørresundby

  • Permanent kontrakt
  • Fuldtid
  • Erfaring: ingen præference
  • Erhvervsfaglig grunduddannelse
  • Operations

Bliv en del af Wrist Ship Supply


Mission

Har du en solid teknisk forståelse, er praktisk anlagt og trives med en hverdag, hvor du gør en synlig forskel? Så er det dig vi søger som vicevært hos Wrist Ship Supply.

Som vicevært bliver du en vigtig del af vores driftsteam og refererer direkte til ejendomsinspektøren. Du får i samarbejde med det øvrige team ansvaret for den daglige vedligeholdelse og drift af vores bygninger og tekniske installationer – en stilling der kræver en praktisk tilgang til opgaverne, teknisk indsigt og evnen til at arbejde selvstændigt. Som vores nye kollega vil du således få muligheden for en alsidig stilling med forskellige opgaver.

Du bliver en del af en arbejdsplads med ordnede forhold og hvor du dagligt bliver mødt af gode kolleger på tværs af hele organisationen.

Dine primære arbejdsopgaver er indenfor følgende områder:

  • Drift og vedligeholdelse af bygninger og tekniske installationer
  • Mindre reparations- og vedligeholdelsesopgaver
  • El-tekniske opgaver (fejlfinding, mindre installationer mv.)
  • Tilsyn med eksterne håndværkere og leverandører
  • Forebyggende vedligeholdelse
  • Sikre orden, sikkerhed og generel trivsel på ejendommen


Lidt om dig
Vi forventer at du kommer fra en lignende stilling og det vil være en fordel, hvis din uddannelsesmæssige baggrund er som elektriker.

Vi forestiller os endvidere, at du:

  • Har bred teknisk indsigt og erfaring med bygningsdrift
  • Arbejder selvstændigt og struktureret
  • Er mødestabil og ansvarsbevidst
  • Har gode samarbejdsevner og sætter en ære i at hjælpe hvor der er behov for det
  • Taler og forstår dansk

Profil

Vi tilbyder mere end bare et job
Hos Wrist ønsker vi at være de bedste til det vi gør, og alt, hvad vi foretager os, bygger på vores værdier: ”Winning Attitude, Customer Orientation og Getting it Done”. Vi tror på at fremme en samarbejdskultur og give vores kolleger mulighed for at gøre en forskel. Du bliver en del af et miljø, hvor engagement og arbejdsglæde går hånd i hånd med professionalisme og personlig udvikling.

Vi tilbyder fleksible arbejdstider og en række medarbejderfordele, herunder en sund kantine, take away, gratis frugt og fitnessfaciliteter. Wrist støtter lokale elitesportsgrene og tilbyder billetter til hjemmekampe og derudover har vi en aktiv personaleforening, som inviterer til forskellige fællesaktiviteter i løbet af året. Du kan desuden forvente gratis parkering og adgang til Clever-ladestandere til elbiler. 

Hos Wrist arbejder vi målrettet på at skabe en inkluderende kultur, hvor alle føler sig set, værdsat og respekteret.
Som global virksomhed ønsker vi at afspejle de samfund, vi er en del af, fordi vi tror på, at vores styrke ligger i de mange forskellige perspektiver, erfaringer og unikke bidrag, som hver enkelt medarbejder bringer med sig. Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at ansøge og vi er engagerede i at sikre en rekrutteringsproces, der er inkluderende, retfærdig og præget af respekt. Når vi fremmer en omfavnende arbejdskultur med fokus på fællesskab og tilhørsforhold, skaber vi grundlaget for stærkt samarbejde og fælles succes.

Vil du være en del af Wrist?
Hvis dette lyder som noget for dig, så send dit CV og ansøgning via “Apply”-knappen. Vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt og vil løbende indkalde kandidater til samtale, så tøv ikke med at sende din ansøgning og dit CV.   

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Ejendomsinspektør, Jesper Vaagholt Nielsen på tlf. +45 40707242 på hverdage kl. 8.00-10.00.

Vi glæder os til at få dig med i teamet!

Kompetencer

teknisk baggrund
bygningsdrift
samarbejde
struktureret