Business Analyst - Nørresundby

  • Permanent contract
  • Full-time
  • Less than 2 years of experience (Entry level)
  • Master degree
  • BI

Få muligheden for at bruge din analytiske sans og omsætte data til indsigt


Mission

Hos Wrist er vi godt i gang med en spændende digitaliseringsrejse og data er vores kompas. Vi arbejder målrettet på en datadrevet agenda og leder nu efter en nysgerrig og skarp Business Analyst, der har lyst til at være med til at omsætte data til retning og resultater. Er du klar til at hoppe med ombord? Så har vi en plads til dig i BI & Analytics teamet!

Indflydelse, spændende innovativt arbejdsmiljø og en datadrevet agenda 
Som vores nye Business Analyst kommer du til at bruge din stærke analytiske sans, proces- og datainteresse og i tæt samarbejde med teamet omsætter du data til indsigt og formidler analyser med stærk storytelling og en rød tråd, der understøtter vores strategiske retning. Du er med til at drive den datadrevne agenda fremad ved aktivt at udfordre og inspirere forretningen til hvordan analyser kan skabe værdi og bruges som løftestang i vores digitale transformation.

Du får mulighed for at være med hele vejen – fra første idé til implementering og forankring af vores Insights og analytiske modeller på tværs af vores globale organisation.

Primære arbejdsopgaver:

  • Udvikle og efterprøve hypoteser som kan skabe indsigter, der understøtter strategien
  • Udfordre forretningen på den bedste anvendelse af Analytics – herunder vælge de rette målepunkter for at drive den ønskede adfærd
  • Følge KPI’ernes udvikling og forankring på tværs af organisationen
  • Samarbejde tæt med vores udviklere med henblik på at sikre data kvalitet på den analytiske platform
  • Udvikle dashboards med fokus på storytelling
  • Samarbejde med det globale decentrale BI Champions Netværk for at understøtte Self Service

Profile

Lidt om dig
Du har formentlig lige afsluttet en relevant uddannelse eller kommer med et par års erfaring fra erhvervslivet. Du trives med at opbygge proces- og forretningsindsigt og bruger din viden til at stille de rigtige spørgsmål og udfordre status quo. Du ønsker at skabe insights og formidle via storytelling og er samtidig en god sparringspartner for forretningen hvor du opleves som proaktiv i dialogen.

Vi ønsker os en ny kollega som er nysgerrig på forretningen, interne processer og data – og ikke mindst; nysgerrig på nye tekniske muligheder som gør at vi i BI & Analytics gør en forskel for forretningen. Du har et højt drive, trives med at arbejde selvstændigt med opgaverne, men ved også at succes skaber vi i fællesskab. Du har en professionel tilgang og sætter en ære i at overholde dealines og sikre kvalitet i det du leverer, men værdsætter også den sociale del af samarbejdet og bidrager gerne med humor i en til tider hektisk hverdag.

Du er stærk på systemer og har indsigt i Business Intelligence værktøjer som f.eks. PowerBI. Da vi er en global koncern med et international team, skal du kunne begå dig flydende på engelsk både i skrift og tale.

Vi tilbyder mere end bare et job 
Vi tilbyder fleksible arbejdstimer, godt kollegaskab og andre arbejdsgoder såsom en god medarbejderkantine, fitness, take away, frugtordning samt fællesaktiviteter som DHL-stafet, padel, badminton og brætspilsarrangementer. Wrist er sponsor for diverse sportsklubber og tilbyder derfor også et begrænset antal billetter til hjemmekampe for hhv. Aalborg Håndbold og AaB.   

Vil du være en del af Wrist?
Send venligst din ansøgning og dit CV via “Apply”-knappen. Vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt og vil løbende indkalde kandidater til samtale, så tøv ikke med at sende din ansøgning og dit CV.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Cecilie Uth Blumow, Business Analyst, Wrist BI Team på cebl@wrist.com eller tlf . +45 61 82 71 69.

Tiltrædelse snarest muligt.

Skills

analytisk sans
processer
stærk på systemer
samarbejde