Mission
Har du solid erfaring med projektledelse, governance og organisatorisk forankring? Motiveres du af at skabe struktur, sikre fremdrift og understøtte succesfuld eksekvering af strategiske initiativer? Hos Wrist får du en unik mulighed for at etablere og drive vores Project Management Office (PMO) som en central del af vores digitale transformation.
Du bliver en del af en global virksomhed med stærke værdier, et klart formål og en ambitiøs digital agenda. Du får en central lederrolle i den digitale transformation, hvor du får ansvar for at etablere og drive governance samt sikre effektiv porteføljestyring på tværs af organisationen. Samtidig bliver du en del af et globalt arbejdsmiljø, hvor samarbejde på tværs af lande og funktioner er en naturlig del af hverdagen. Kulturen er præget af tillid, ansvarlighed og et stærkt fokus på eksekvering, og du vil opleve gode muligheder for både faglig og personlig udvikling i takt med, at organisationen og PMO-funktionen udvikler sig.
Som PMO Lead får du det overordnede ansvar for at etablere og lede PMO som det strategiske centrum for projekteksekvering i Group Digital. Du bliver drivkraften bag en stærk governance struktur og sikrer transparens, prioritering og konsistent leverance på tværs af vores transformationsportefølje – herunder porteføljestyring, rapportering og tæt alignment med centrale stakeholders.
Mere specifikt vil dine ansvarsområder være:
- Etablere og drive PMO som central funktion for projekt governance
- Definere og implementere projekt- og programstyringsmetoder
- Drive porteføljestyring, prioritering og ressourceplanlægning
- Sikre transparens omkring fremdrift, risici og afhængigheder
- Være bindeled mellem forretning og Group Digital
- Håndtere risici, eskalationer og beslutninger
- Lede og udvikle projektledere
- Drive løbende forbedringer
Profile
Kvalifikationer og krav
Du har en relevant
videregående uddannelse inden for eksempelvis projektledelse,
forretningsudvikling, IT, økonomi eller lignende samt flere års erfaring med
projektledelse og PMO-arbejde i komplekse organisationer. Erfaring med
ERP-projekter eller en baggrund fra en ERP-partnervirksomhed er en fordel, men
ikke et krav.
Derudover forventer vi, at du:
- Har erfaring med at etablere, udvikle eller drive en PMO-funktion
- Har solid erfaring med governance, rapportering og porteføljestyring
- Er en stærk interessenthåndterer og kommunikerer effektivt på tværs af organisationen
- Har dokumenteret ledererfaring og evnen til at skabe engagement og retning
- Arbejder analytisk, struktureret og er i stand til at skabe overblik i komplekse sammenhænge
- Er nysgerrig, proaktiv og motiveres af løbende
forbedringer og optimering
Vi tilbyder mere end bare et
job
Vi tilbyder fleksible arbejdstimer, godt kollegaskab og andre arbejdsgoder
såsom en god medarbejderkantine, fitness, take away, frugtordning samt
fællesaktiviteter som DHL-stafet, padel, badminton og brætspilsarrangementer. Wrist
er sponsor for diverse sportsklubber og tilbyder derfor også et begrænset antal
billetter til hjemmekampe for hhv. Aalborg Håndbold og AaB.
Hvis du motiveres af at skabe struktur og sikre fremdrift så skynd dig at sende din ansøgning og dit CV via “Apply”-knappen. Vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt og indkalder løbende kandidater til samtale, så tøv ikke med at sende din ansøgning og dit CV.
Tiltrædelse sker: hutigst muligt
Hos Wrist arbejder vi målrettet på at skabe en inkluderende kultur, hvor alle føler sig set, værdsat og respekteret. Som global virksomhed ønsker vi at afspejle de samfund, vi er en del af, fordi vi tror på, at vores styrke ligger i de mange forskellige perspektiver, erfaringer og unikke bidrag, som hver enkelt medarbejder bringer med sig. Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at ansøge og vi er engagerede i at sikre en rekrutteringsproces, der er inkluderende, retfærdig og præget af respekt. Når vi fremmer en omfavnende arbejdskultur med fokus på fællesskab og tilhørsforhold, skaber vi grundlaget for stærkt samarbejde og fælles succes.
Om
Wrist
Wrist er verdens førende skibs- og offshore
leverandør af forsyninger og teknisk udstyr med en markedsandel på ca. 12 % –
og er samtidig den eneste leverandør i branchen med et globalt netværk af
forsyninger. Wrist tilbyder også håndtering af rederigods og
reservedelslogistik, som leveres sammen med forsyninger og teknisk udstyr i én
samlet levering direkte til skibene.
Med lanceringen af den digitale markedsplads, Source2Sea, går Wrist forrest i
den digitale omstilling af den maritime forsyningsindustri. Takket være globale
onlineindkøb og onlinelogistik har kunderne adgang til gennemsigtige data og
automatisering døgnet rundt.
Wrist arbejder løbende på at reducere sit klimaaftryk og imødekommer samtidig
proaktivt kundernes stigende efterspørgsel efter ansvarlige løsninger og
services.
I mere end 30 større havne verden over sætter 1.800 Wrist-medarbejdere en ære i
at gøre det nemt for kunderne at bestille og modtage skibsforsyninger og
serviceydelser.


